NYHEDER

Covid-19: Hygiejnemæssige tiltag i forbindelse med daglig håndtering af automater*

Information vedr. den daglige håndtering af maskiner.

1. Hvordan spredes den nye Coronavirus?

Indtil nu er vi af sundhedsmyndighederne blevet informeret om, at Coronavirussen er en respiratorisk virus, som primært spredes når man udsættes for dråbesmitte fra inficerede personer. Dette kan ske, når de nyser, hoster eller pudser næse. Det er derfor vigtigt at efterleve de hygiejnemæssige anbefalinger fra de lokale sundhedsmyndigheder. Nogle af disse er at nyse eller hoste i et lommetørklæde eller i albuebøjningen, samt at det er væsentligt at vaske hænder ofte og grundigt med vand og sæbe eller at anvende håndsprit. De hygiejnemæssige anbefalinger er endnu mere væsentlige for dem, der håndterer rengøring og vedligeholdelse af automater.

2. Hvad er anbefalingerne for desinfektion af hænder/håndvask?

Ifølge informationerne fra sundhedsmyndighederne er håndvask og desinfektion med til at forhindre smittespredning. De personer, der arbejder med automaterne, skal vaske deres hænder ofte og grundigt med vand og sæbe. Hvis ikke vand og sæbe er tilgængeligt, kan håndsprit anvendes (med en alkoholprocent på mindst 70%). Selv om det ikke anbefales af de lokale sundhedsmyndigheder, anbefaler vi som producent anvendelsen af engangshandsker og ansigtsmaske under rengøring og opfyldning. Handsker bør udskiftes hver gang man opstarter arbejdet med en ny automat.

3. Rengøring af de ydre flader på automaterne.

Foreløbige informationer indikerer, at virus kun kan overleve på overflader i få timer. Man er dog stadig ved at undersøge, om der er forskel på forskellige overfladematerialer.

Brugen af desinfektionsmidler, der indeholder 70% alkohol (ethanol) eller 0,1% klor (blegemiddel), dræber virus ved at udslette dens evne til at smitte mennesker. For automater med touchskærm anbefales det kun at anvende isopropylalkohol (med en alkoholprocent på mindst 70%) og at undgå andre midler, der potentielt kunne skade eller ødelægge skærmen. Anvend altid en vædet klud på touchskærmen - sprøjt ikke væske direkte på skærmen.

Husk altid at desinficere de ting, som du bruger ofte, så som din mobiltelefon, høretelefoner eller mikrofon samt PDA med en klud vædet i desinficerende midler. Sørg for hele tiden at følge de instruktioner, der er angivet af producenten. Kilde I.S.S og W.H.O. (Istituto Superiore di Sanità – de italienske sundhedsmyndigheder samt the World Health Organisation).

Det anbefales at rengøre automaternes yderside med en klud vædet i desinficerende midler. Det er vigtigt at fokusere på de dele af automaten, hvor der foregår fysisk interaktion med automaten, så som touchskærme, valgpaneler, koprum, kopholdere, møntindkast, returgivningsknapper osv.

4. Rengøring af delene i automaterne.

Ved kaffeaautomater anbefales det at anvende automatens specifikke rengøringscyklus af hhv. brygger, blandeskåle og mælkesystem. Hvis du skal arbejde med delene inden i automaten, så sørg for at bære nye engangshandsker når du fjerner delene. Skyl delene grundigt under rindende vand efter at have rengjort dem med klude vædet i desinficerende midler.

5. Anbefalinger til ejerne af automaterne.

Det er vigtigt, at ejeren af automaterne informerer brugerne om de lokale sundhedsmyndigheders anbefalinger vedrørende hygiejne og sundhed:

  • Afstand mellem de personer, der venter på at anvende automaten (mindst 1 meter mellem hver bruger).
  • Som producent anbefaler vi brugen af handsker og ansigtsmaske.
  • Forlad området umiddelbart efter at have fået den ønskede drik eller det ønskede produkt fra automaten og fortær det andetsteds.

De mest moderne automater er udstyret med touchskærme, der kan anvendes til at kommunikere omkring brugen af automaten samt give de nødvendige sikkerhedsanvisninger. For andre automater kan man påsætte labels omkring betalingsområdet eller anvende automatens posterområde. Det er også muligt at anvende gulvet til at markere den anbefalede sociale afstand.

Information om genstart af kaffemaskinen (efter midlertidig nedlukning)

1. Afbryd strømforsyningen til maskinen

2. Afmonter vandforsyningsslangen fra maskinen og skyl min. 5 liter vand igennem for at undgå, at der står gammelt vand i slangen (hvis der er et vandfilter, henvises til producentens instruktioner).

3. Hvis automaten ikke har direkte vandtilførsel, tøm vandtanken og skyl grundigt.

4. Tøm manuelt air break tank og ikke tryksatte tanke.

5. Tilslut igen automaten til vandnettet. Tænd maskinen med lukket dør (OBS!!! Der vil på de fleste maskiner komme op til 1 liter vand ud af kaffeslangen, instantslangen eller varmtvandsslangen under opstart, alt efter hvilken maskintype, man har.**

6. Påfyld produkter i automaten (hvis ikke produktbeholdere tidligere er rengjort, skal det gøres nu).

7. Skyl bryggeren fra programmeringsmenuen – anvend dertil beregnet rengøringstablet.

8. Vask blandeskåle, slanger og udløbstude i et kar med rengøringsmiddel. Tør dem og sæt dem i automaten.

9. Tøm grumsspand og spildbakke og evt. grumsslidsker og rengør dem med specifikt rengøringsmiddel.

10. Rengør og desinficer udleveringsområdet, kopristen, spildbakke og grumsspand med specifikt rengøringsmiddel. Se specifikation for rengøring af touchskærme under afsnit 3.

11. Gennemfør komplet rinsing på maskinen to gange. Hvis maskinen har program for rengøring af bryggeren med tablet gennemføres dette.

12. Hvis automaten anvender frisk mælk, udføres en rengøringscyklus med specifikt rengøringsmiddel.

13. Kaffeautomaten er nu klar til brug.

14. Sørg for at alle de dele, som brugeren kommer i kontakt med, er rengjorte og desinficerede – se det specifikke afsnit herom.

 

*Denne artikel er udarbejdet på basis af den officielle information fra de nationale og internationale sundhedsmyndigheder, der var tilgængelige på tidspunktet for offentliggørelse. Vi opfordrer til, at man løbende holder sig opdateret på https://politi.dk/coronavirus-i-danmark  

** Vi henviser til den specifikke brugermanual tilhørende hver model for specifikke instruktioner vedr. programmering.